Julestjerner på Tenerife.
2019:
Tak for alt i det gamle år.
Juletræet er tændt i Feldborg Sognegård.
December 2019:
Så kom vi til årets sidste måned, og vi skriver december med alt dets mørke, blæst og regnvejr, men samtidig også et flot syn ved husene med alle lysene og fantasifulde dekorationer
Det blev så den anden mandag i december, og der var samspil i Feldborg.Trods mørk træls vejr kom der alligevel 135 gæster til sognegården, heraf var de 110 publikummmer rigtig mange med nissehuer, der var 15 musikere, der skulle stå for underholdningen også mange af dem havde også nissehuer på, og så var vi 10 hjælpere, som skulle servicere de fremmødte, så ialt var vi 135 personer samlet.
Efter velkomsten og velkomstsangen var vi klar til at gå i gang med programmet.
Hans havde fabrikeret december listen: Vi begyndte med, Jeg så julemanden kysse mor, dernæst fulgte Fra Halifax til Spanien, Hej gamle ven, Marias Drengebarn, Blomstrende Kastanjer, I den gamle Kastanje Alle, Carl Phillips Vals, Billy Bryans Cafe, Nu har vi altså jul igen, Et lille hus på landet, Man skal leve for hinanden, Mit barndomshjem, Bjældeklang, Kufsteiner Lied, Der hvor roser aldrig dør, Fru Pedersens Bordel, På loftet sidder nissen med sin julegrød, I sommersol ved den hvide hest, og til slut på første del som sædvanlig Ålefiskerens Vals.
Fin gammel nisse på bordet i aulaen i Feldborg.
Så var der kaffepause og traditionen tro blev der serveret æbleskiver til kaffen, og dernæst var der klejner, som Yrsa havde bagt. Imens vi drak kaffe gik Dorthe rundt ved bordene og indsamlede ønsker til melodier, som skulle synges efter pausen. Efter afrydning af bordene og uddeling af lotterigeveinster var vi klar til sidste del af festen, også kaldet ønskekoncerten.
Vi begyndte med: Et brev betyder så meget, dernæst fulgte Snevalsen, Marken er mejet, Så længe du er til, Skomager Anton, Lidt go musik, Mølleåen, Sorte Rudolf, Den mørke landevej, Musens sang, Tak for gode som for onde år, Blæsten går frisk, Fuglene letter, Fem røde roser, Veras vinterven, Rødkælkens sang, og så var klokken næsten blevet 22, og det var tid til afskedsverset og Skuld gammel wenskab.
Jeg mødte julemanden på Tenerife
Inden vi skiltes, blev der rettet en stor tak fra klubben til alle de, der havde gjort det muligt at afholde disse aftner i Feldborg Sognegård. Det gælder det altid trofaste publikum, musikerne fra nær og fjern, Edel for det gode hjemmebagte brød, lydmanden, hjælperne i salen ved bordopstilling, baren og i køkkenet, uden alle dem var der ingen spilsammen aftner.
Glædelig jul og godt nytår, og tusind tak for året 2019, og på gensyn i 2020.
Og vi har reserveret salen igen i 2020, for så længe vi har opbakning til vore arrangementer, vil vi gøre alt for at fortsætte.
Også her fra redaktionen skal der lyde en tak til alle Jer, der følger os på hjemmesiden, og tak for alle de dejlige positive kommentarer, jeg får fra Jer.
Så glædelig jul og rigtig godt nytår, og vi ses igen i januar 2020 samme tid samme sted.
Også glædelig jul og godt nytår fra Erik.
Decemberhilsen fra Anna Grethe:
---------------------------------------------------------------------------------------
Dybt hælder året i sin gang
November 2019:
Det blev den tredie mandag i november, det var regn- og lidt tåget vejr, og det var meget mørkt og træls, og Danmark skulle spille fodbold mod Irland, men trods alle disse ting, var der alligevel mødt 108 gæster op i sognegården til den månedlige sammenkomst. Der var 87 publikummer, 11 musikere der stod for aftenens underholdning, og yderlig var der 10 hjælpere til at servicere de fremmødte.
Frode havde lavet spillelisten: Som startede med: Glem ikke dine venner, Mor dine øjne, Så går min tanke hjem, Du og jeg blir til gamle folk engang, Aldrig mer må jeg se dig, Venner som jer, Jeg havde engang en båd, Man skal leve for hinanden, En dør på klem, Rosa på bal, Johan på snippen, Vi mødtes på internet, Tro håb og kærlighed, Firetoget til Nashville, Tak fordi vi er venner, Hvide roser fra Athen, Hallo godmorgen, Her i vores hus er glæde, og til slut på første halvleg som sædvanlig Ålefiskerens Vals.
Til kaffen fik vi serveret et dejligt sødt stykke kage fra Edels bageri, jeg tror nok det hedder (bedstefars skæg). Imens kaffen og kagen gled ned gik Dorthe runds ved bordene, og indsamlede ønsker til melodier, der skulle synges efter pausen. Efter afrydning af kopper og uddeling af lotterigevinster var vi klar til sidste del af festen.
Vi besøgte i oktober Tenerife Nord, som bød på dejlig solskin og barsk natur.
Vi startede med: Vær glad for hver dag du har, derefter fulgte Den glade vandrer, Heksedansen, Som årene går, Vi skal gå hånd i hånd, Fem røde roser, Skomager Anton, Fuglene letter, Du og jeg vil altid være venner, Velkommen til Vestjylland, Jeg har en ven, Søren Bramsfris lærkesang, Livstræet og Gilleleje valsen.
Så var klokken næsten blevet 22,- og det var tid til afskedsverset og Skuld gammel Wenskab.
Her fra klubben skal der lyde en stor tak til alle, publikummer, musikere, lydmand og hjælperne, fordi I så trofast møder op fra nær og fjern trods regn og mørke.
Så på gensyn næste gang den 9. december 2019, hvor vi til kaffen servere æbleskiver og klejner.
Samme tid samme sted.
Novemberhilsen fra Anna Grethe
-----------------------------------------------------------------------------
Oktober 2019:
Så er vi kommet til oktober måned, og aldrig har det regnet så ekstremt meget og så længe. Markerne står under vand, så i øjeblikket ses store maskiner på larverfødder, der pløjer sig gennem markerne for at redde kartoffel høsten. P.T-lige nu har det været tørvejr i 2 dage, så der er stor aktivitet i haverne for at gøre klar til vinterens komme.
Mandag den 21. oktober 2019:
Det er oktober, og vi kom til den tredie mandag, og så var der jo syng-og spilsammenaften i Feldborg.
Der kom 94 publikummer, der var 14 musikere, som skulle stå for musikken og sangen og i serviceafdelingen var vi 10 personer, så ialt var vi denne aften 118 til stede i Sognegården.
Jens havde lavet spillelisten: Efter velkomstsangen, holdt vi 1 min stilhed for at mindes vor gode ven violinspiller Kristian Ø. Larsen, som stille sov ind 98 år gammel, den 13. oktober 2019, og som en hyldest til ham, startede vi med at spille og synge Klunservalsen, som Ø. Larsen altid var kendt for at synge, når den var på programmet.
Derefter gik vi videre til de øvrige melodier som var, Liljekonvallens farvel, Lykken kommer lykken går, Lykkeskoen, Min hjemby, Musik i gården, Når det blomstre i Hardanger, Skræddervisen, Spanish eyes, Så ser vi altid lyst på livet, Kære lille Anna, I den lille have i Pilealle, Isabella, Hvide sande, Hver gang jeg kommer í havn, Gi mig min skat tilbage, Eviva i Espania, En dag i Biskaya, og til slut på første halvleg som sædvanlig Ålefiskerens vals.
Så var der kaffepause og traditionen tro her i oktober, var der boller og æblekage til kaffen. Imens vi drak kaffe gik Dorthe rundt ved bordene og indsamlede ønsker fra publikum til melodier, som vi skulle synge i anden halvleg. Efter afrydning af bordene og uddeling af lotterigevinster var klokken blevet 21,- og vi var klar til den sidste del.
Vi startede med: Jeg elsker den gamle, En dør til fantasien, Oh hjælp mig madonna, Nu falmer skoven, Fregatten Jylland, Perleporten, Fem røde roser, Jeg har en ven., Sommernat i Froland, Træskovalsen, Fuglene letter, Love me tender, Vore allerbedste år, Den mørke landevej, Skomager Anton, Som årene går, og så var klokken blevet 22,- og det var tid at synge afskedsverset og Skuld gammel wenskab.
Endnu en dejlig aften var slut, og tak fordi I kom alle I dejlige mennesker fra fjern og nær, både publikum, musikere, lydmand og hjælperene, så vi ses bare igen den 18. november 2019, samme tid samme sted, nemlig i Feldborg Sognegård kl. 19,-
Oktoberhilsen fra Anna Grethe:
-----------------------------------------------------------------------------
Ø. Larsen
Kristian Ø. Larsen:
Vor ven og kammerat violinspiller Kristian Ø. Larsen sov stille ind 98 år gammel den 13. oktober 2019.
Vi i Feldborg Harmonikaklub mindes ham med glæde for det store arbejde han lagde i klubben igennem de 17 år vi har holdt til i sognegården. Han havde bl. a. havde til opgave i pausen, at gå rundt ved bordene og indsamle melodiønsker fra publikum. Han var en god violinspiller og sanger, særlig de gamle revyviser var han en mester i at fortolke, og hvor han hver gang imponerede os, ved at han kunne huske de lange tekster i viserne.
Ø. Larsen var altid et meget positiv menneske og altid i godt humør, og han deltog gerne, når der var fest, og han var en rigtig flittig danser, der svingede damerne på gulvet. Vi husker en rigtig god tur, hvor klubben var på Samsø, hvor han og Ellen var med og deltog i løjerne.
En anden gang var i på weekendtur i Grove, hvor Ø. Larsen viste rundt på Kirkegården og fortalte om de mange som døde efter krigen i flygtningelejre, og som blev begravet på Grove kirkegård, og der var særlig mange børn iblandt dem, og som han sagde, ja de døde simpelthen af sult og det kunne Danmark ikke være bekendt.
Han sluttede aftenen i Grove med at synge. Når dit hår blir hvidt som sølvet, dette var meget rørende og smukt og ikke et øje var tørt.
Krigen og efterkrigen var en stor del af Ø Larsens historie, og hans liv blev formet efter det, da familien og han havde krigen helt tæt på ved Karup flyveplads.
Bogen: EN VERDENSKRIG KOM PÅ TVÆRS: Giver en god beskrivelse, af krigen omkring Karup, i den del der hedder: Kartofler og kærlighed på flyvepladsen af Kristian Øjvind Larsen.
Vi husker også Ø. Larsen, som en rigtig gæstfri person.
Da han blev 90 år, holdt han en stor fest for familien og venner på Hagebro kro, en rigtig dejlig fest med musik og dans, hvor Feldborg Harmonikaklub spillede.
Da han blev 93 år, var vi inviteret hjem til ham i privaten til smørrebrød og alt i drikkevarer, dette var også en dejlig aften, hvor vi rigtig hyggede os med sang og masser af historier.
Hans 95 års fødselsdag holdt han på Handbjerg Marine. Vi fik den store fiskeanretning med øl og vin, og senere kaffe og kage, også en god dag, som vi mindes med glæde.
Senere var han med i fjensynsudsendelse Fliegenhorst som foregik omkring Karup og Grove, her fortalte han om krigen og dets betydning for egnen.
Den sidste bog han var med i, og som udkom i efteråret 2018, da han var 97 år, hedder: Mein Lieber Kristian: den del der omhandler Ø. Larsen er brevene fra hans kæreste( senere hustru) Margarete til Kristian, brevene havde han gemt og oversat disse fra tysk til dansk. Han var meget stolt af dette værk, og jeg er også taknemlig for, at han forærede mig et eksemplar af sin flotte bog, som han signerede, han var noget specielt, og jeg er glad for at have lært ham at kende.
Det var så Ø. Larsens liv kort fortalt, han var en stor personlighed, det bliver et savn, han ikke er her mere.
Æret været Kristian Ø. Larsens Minde.
På vegne af Feldborg Harmonikaklub. Anna Grethe
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Efterårsblomster
September 2019:
Kalenderen siger efterår, når vi kommer til september, og det lever den til fulde op til, voldsomme regnbyger og en del vind har præget de første 14 dage af denne måned. Til alt held var den sidste uge af august rimeligt, så det sidste korn forsvandt fra markerne og få dage efter var der allerede sort muld istedet for.
Efter forlydende og trods alt besvær med at få den sidste del i hus, tegner høstens udbytte til at sætte rekord i afkast, hvilket jo er dejlig både for landbruget og os andre.
Marken er mejet
Mandag den 16. september 2019:
Det blev så den tredie mandag i september måned, og det var atter tid til spilsammen i Feldborg. Der kom 112 gæster, som indtog salen som publikum, og der var en del nye ansigter iblandt gæsterne, der var 18 musikere, som skulle stå for underholdningen og musikken, og til at servicere var vi 10 personer, så ialt var der 140 fremmødte i sognegården.
Hans havde lavet spillelisten: Lige inden vi startede på programmet, sang vi fødselsdags sang for Birthe ( hun er en trofast gæst hver gang), Derefter fortsatte vi med Marken er mejet, Venner som Jer, Sølvbryllupsvalsen, På internet, Tag nu og ring,
Liselotte, Jeg er en træt gammel dreng, Skomager Anton, Lykken jeg fandt, Carl Philips Vals, Guldkorset, Velkommen til Vestjylland, Kufsteiner lied, Ridderen og den blinde pige, Jeg havde engang en båd, Frøken Nielsen, Potpourri med (Det er dig jeg kan li, Ved landbyens gadekær, Dejlig er sommernatten), Stræk op mod himlen, og til slut på første halvleg, som sædvanlig Ålefiskerens vals.
Der er kommet nye dejlige lette borde i sognegården.
Så var der kaffepause, og til kaffen fik vi et dejligt stykke mandelkage serveret, imens vi drak kaffen, gik Dorthe rundt ved bordene og indsamlede ønsker til melodier, som vi skulle synge i anden halvleg. Efter afrydning af bordene og uddeling af lotterigevinster, var vi klar til sidste del af festen.
Flot natur med blomstrende lyng.
Vi startede med: Glem ikke dine venner, Jeg er sigøjner, Perleporten, Marina, Afmønstring, Skagens solnedgang, Violer til mor, Fem røde roser, Åbent landskab, Nordsøbølger, Veras vinterven, I huset derhjemme, Fuglene letter mod vinden, Rødkælkens sang, Den sorte sejler, En lille ring af guld, og så var klokken næsten blevet 22,- og det var tid at slutte med Afskedsverset og Skuld gammel wenskab.
Hortensia i blomst her i september.
Her fra Feldborg Harmonikaklub siger vi tillykke med de dejlige lette borde, som bestyrelsen for sognegården har indkøbt. Vi håber, de vil blive til gavn og glæde og være rammen om de mange fester, der holdes i sognegården.😀
Samtidig vil vi gerne takker alle der mødte frem denne mørke september aften, det være sig publikummer, musikerne, lydmand Torben, hjælperne og alle der giver en hånd med til vore spilsammenaftner.🙂
Så vi ses igen den 21.oktober samme tid samme sted.
Septemberhilsen fra Anna Grethe
-----------------------------------------------------------------------------
Uhøstet kornmark her i august mdr.
Spilsammen i August:
Så blev det august og indtil nu en meget våd måned med masser af regn og til tider skybrud, og derfor kniber det med at få det sidste korn høstet, da det er alt for vådt til at køre på markerne, men nu lysner det vist, for efter vejrudsigten her sidst på ugen, skulle der komme tørvejr, så det sidste af høsten forhåbentligt kan blive bjærget i rimelig stand.
Mandag den 19. august 2019:
Det blev den tredie mandag og efter en veloverstået ferie var vi friske og veloplagte til at tage fat denne aften.
Efter vi havde dækket bordene, delt sangbøgerne rundt, ordnet de forskellige ting i køkkenet og baren, var vi klar til at modtage publikum og musikerne i sognegården.
Der var 107 gæster, 13 spillemænd og kvinder der skulle stå for underholdningen, og 10 hjælpere som skulle servicere de fremmødte, så ialt var vi 130 personer til stede denne augustaften.
Blomstrerne Hortensia her i august mdr.
Erik havde lavet spillelisten: Og da det er en høstmåned startede listen med: Nu er det længe siden, derefter fulgte Sommer Sommer, Tro håb og kærlighed, Nina kære Nina, Det blir aldrig som det var i gamle dage, Norsk brudevals, Pigen og hårbåndet, Du og jeg blir gamle folk engang, Leende smilende øjne, Manden på risten, Sail along silvery Moon, Que sera sera, Hej gamle ven, I det lille fiskeleje, Så er det sommer i Danmark, Lille Kammerat jeg må afsted, Fagre blomst, og til sidst sluttede 1. halvleg med Ålefiskerens Vals.
Så var der kaffepause, og til kaffen serverede vi et lækkert stykke kringle fra Edels bageri. Imens kaffen og kringlen gled ned, gik Gunner rundt ved bordene og indsamlede ønsker fra publikum til melodier, der skulle synges i anden halvleg. Efter afrydning af kopper og uddeling af lotterigevinster var vi klar til sidste del af aftenens program.
Mørke skyer over marken.
Vi startede med:Gyldenlakken, Sorte Rudolf, Den gamle gartner, Sømandens hjemve, Perleporten, Fuglene letter mod vinden, Lykkeskoen, Skagens solnedgang, Fem røde roser, Hele ugen alene, Jeg vil bygge en verden, Jeg er sigøjner, Livstræet, Kvæservalsen, Love me tender, Der hvor roser aldrig dør, Solvejg min sommersang og så var klokken næsten blevet 22,- og det var tid at synge afskedsverset og Skuld gammel Venskab.
Det var så slut på endnu en dejlig aften, også selv om vi havde lydproblemer i første halvleg, blev det jo rettet til, så vi derefter kunne afvikle aftenens program tilfredsstillende.
Stor tak skal der lyde til alle som mødte frem denne augustaften, og vi håber, vi atter ses igen i September mdr. Samme tid samme sted: Nemlig i Feldborg Sognegård mandag den 16.september 2019, og alle der har en harmonika er velkommen til at komme og spille med sammen med os andre. P.S. Vi spiller ikke efter noder.
Septemberhilsen fra Anna Grethe
-------------------------------------------------------------------------
Masser af publikum ved Marineforeningen også udendørs når solen tittede frem.
Esbjerg Festuge 2019:
Atter i år, og som det næsten er blevet en tradition, var vi inviteret til at spille 2 lørdage ved Marineforeningen, da der var festuge i Esbjerg her den 10. og 17 august.
Vi kørte hjemmefra i silende regn, men vejret var ikke så slem i Esbjerg, og da det er nogle hårdføre publikummer, kunne det ikke afskrække Esbjergboerne fra at besøge udstillingen i containerne og derefter slutte af med et besøg og en øl i teltet, hvor Feldborg spillede de kendte melodier.
Også idendørs var der gang i både dansen og hyggelig samvær.
Det er altid dejligt at komme og spille for et veloplagt publikum, som det i Esbjerg, hvor vi altid føler os meget velkomne både fra bestyrelsens side og alle de mange gæster, der kommer med højt humør for at lytte på, synge med på fællessangen eller tage en svingom til musikken.
Så her fra Feldborg Harmonikaklub, skal der lyde en stor tak for den altid gode behandling, vi får fra jer allesammen, tak til Hanne for hjemmebagt kringle og Drømmekage til kaffen, og et forhåbentlig på gensyn i 2020, som vi allerede glæder os til.
Esbjerghilsen fra Erik:
-----------------------------------------------------------------------------
Velkommen til Bindslev
Bindslev 2019:
Så blev det atter uge 30, og traditionen tro satte vi kursen mod nord, i silende regnvejr, søndag formiddag her fra Hvam, da vi som sædvanlig skulle til træf i Bindslev. Det var 35. gang, der blev holdt træf der, og det var 26. gang, vi skulle deltage.
Efter forlydende ville det blive sidste gang, at træffet ville blive holdt, da man ikke havde kunnet finde nye frivillige, der ville tage over efter den gamle bestyrelse, samtidig med at overskuddet ikke havde stået mål med det store arbejde, som det er at få træffet til at køre.
Hyggeaften i Containeren
Tirsdag aften i Containeren:
Efter regnvejr både søndag og mandag, var det blevet sommer og rigtig varmt vejr tirsdag, og så blev der musik på pladsen.
Hvad der efterhånden er blevet en tradition, er at vi samles tirsdag aften i containeren og spiser sammen, og derefter inviterer alle til at komme og spille med.
Frede havde sørget for at bestille og hente maden, og derefter skulle Erik styre underholdningen. Efter vi havde spist den gode mad og skyllet den ned med kølig vin, var vi klar til sammenspil.
Det var en stor fornøjelse, at se så mange fra hele pladsen komme og deltage i løjerne. Da vi var flest, var der nok omkring 40 musikere og ligeså mange til at lytte og synge med.
En rigtig god aften i containeren, og stor tak til alle de glade fremmødte, som var med til at vi fik en rigtig dejlig aften.
Thomas med sønnen Søren
Thomas havde taget sin lille charmerende søn Søren med til hyggeaften i containeren:
Dejlig også at se den unge generation sådan en aften.
Feldborg med venner
Fredag i Bindslev:
Efter fortsat høje temperaturer på over 30 gr. både onsdag, hvor der var countryaften i teltet og torsdag hvor der var fortræf, fortsatte det også sådan fredag, så efterhånden flyttede vi fra solen og ind i skyggen, hvor det også var lunt, men dog mere behagelig.
Fredag eftermiddag åbnede træffet så officelt, hvor bestyrelsen takkede rørende af efter de mange år. Borgmesteren overtog derefter ordet, og fortalte at træffet her i Bindslev havde været med til at sætte navnet på landkortet, og han håbede, at der kunne findes en løsning til at fortsætte til næste år.
Så måske bliver der træf i 2020, men under en anden form?
Derefter gik musikunderholdningen i gang med de forskellige programsatte grupper og efter Hoska og Nibe Harmonikaklub var det :
Feldborg med Venner der skulle på Scenen.
De spillede et udmærket program med god dansemusik, så selv om det var varmt, var der rigtig god danselyst.
Derefter fortsatte musikken med skiftende grupper lige indtil kl. 24.-.
Sammenspil på torvet hvor Jan Weje styrer spillet.
Lørdag formiddag på torvet i Bindslev:
Hver lørdag formiddag er der torvedag i Bindslev, og i forbindelse med træffet er der tradition for, at de mange musikere spiller musik i byen forskellige steder, alle er velkomne med deres instrument til at spille med, og efterhånden har de forskellige grupper næsten deres faste pladser år efter år, så det er næsten som en genudsendelse, men hyggeligt er det at opleve.
Lørdag eftermiddag fortsatte det programsatte træf og sluttede med et brag af en koncert fra Happy Skwett fra Norge og Sveriges Cultband.
Vesterhavet ved Tversted
Slut på Bindslev 2019:
Det var så uge 30 i Bindslev og måske det sidste træf hvem ved ? Der er et gammel ord der siger, at man skal holde mens tid er, hvor det stadig går godt.
Nu får vi se, om der opstår et nyt træf i 2020.
Men uanset hvad resultatet bliver, så skal der her fra Feldborg Harmonikaklub lyder en rigtig stor tak til alle Jer, der har lagt fritid og arbejde i at stå for træffet i alle de år, det har eksisteret.
Det er jo samtidig et farvel til en del af vores tilværelse, hvor vi altid har vidst, hvad vi skulle i uge 30, og et vemodigt farvel til alle de glade og positive mennesker, vi har mødt år efter år.
På cykeltur ved Tversted Søerne.
Jeg slutter lige med et foto fra Tversted Søerne.
Så Farvel Bindslev og tak for de mange år
Hilsen og måske på gensyn.
Anna Grethe
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Til alle vore læsere af hjemmesiden:
Da nogle måske har undret sig over at alle billederne fra siderne er forsvunden fra nyhederne 2016-2017 2018-2019 er det desværre sådan, det bliver for eftertiden, da man efter en opdatering, kun kan have foto sammen med tekst i den ene side, og jeg kan ikke genskabe de billeder, som er forsvunden.
Dette er mega træls, men man må jo se fremad og ikke tilbage, når det er sådan.
Hilsen fra Anna Grethe
------------------------------------------------------------------------------------
Så er det næsten Sct Hans
Det er juni måned, og vi har typisk dansk sommervejr med varme, og ind imellem kommer der kraftige regnbyger, så det hele derude står frisk og grønt både på markerne og i haverne, så man kan da kun blive i godt humør, når naturen er så flot.
Mandag den 17.juni 2019:
Det blev så de tredie mandag, og det var atter tid til spilsammen i Feldborg. Det var varmt og lummert vejr, men trods det kom der til sognegården 109 publikummer, der var 15 musikere, som skulle stå for underholdningen og så var vi 10 hjælpere til at servicere de fremmødte, så ialt var vi 134 personer denne varme juni aften.
Efter der var budt velkommen, startede vi som sædvanlig med at synge velkomstsangen, derefter sang vi fødselsdagssang for vores egen Dorthe fra klubben, der havde valgt at fejre aftenen sammen med os.
Jens havde lavet spillelisten: til denne aften, og da det snart var Sankt Hans, startede vi med at synge Midsommervisen, derefter fulgte Sommernat i Froland, Sømand mon du drømmer, I en lille have i Pilealle, Esbjerg Valsen, Er det alt for længe siden, På et tæppe nær ved stranden, Du lille fugl på min rude, Jeg går på stien på vej til Evert, Blue Hawaii, Jeg går langs fjorden, Eviva Espania, Liljekonvallens farvel, Østersøens Perle, Så ser vi altid lyst på livet, Hver gang vi kommer i havn, Velkommen til Vestjylland, Man blir så glad når solen skinner, og til slut på første halvleg som sædvanlig Ålefiskerens Vals.
Så var der kaffepause og til kaffen fik vi serveret et lækkert stykke krydderkage, som Edel havde bagt. Imens vi drak kaffen, gik Dorthe rundt ved bordene og insamlede ønsker fra publikum til melodier, som vi skulle synge efter pausen. Efter afrydning af bordene og uddeling af lotteri, var vi klar til sidste del af festen.
Vi begyndte med: Den gamle gartner, Den lille pige i flade sko, Love me tender, Vær glad for hver dag, Sømandens hjemve, Den glade vandrer, Rødkælkens sang, Livstræet, Musens sang, Fiskepigens sang, Barndomstiden, Fuglene letter, Dejlig er sommernatten, Visen om de atten svaner, Der hvor roser aldrig dør, Man blir så glad når solen skinner, Perleporten og så var klokken næsten blevet 22,- og det var tid at slutte med afskedsverset og Skuld gammel wenskab.
Endnu er spilsammenaften i Feldborg var slut, men inden da blev der rettet en stor tak til alle fremmødte, til det trofaste publikum, til spillemændene og kvinder, til alle hjælperne, til Torben for lyden, til Edel for det gode kaffebrød, til opstilling af borde, og til Jer alle der giver en hånd med til disse aftener.
Så har vi jo sommerferie her i juli mdr. men en del af klubbens medlemmer er at finde til Harmonikatræf i Bindslev i uge 30, hvor de optræder fredag den 26. juli kl. 16.30.
Lige en ting mere så fylder Edel 70 år her den 3.juli 2019 (håber det er den rigtige dato), og alle her fra Feldborg Harmonikaklub ønsker dig hjertelig tillykke med dagen, og du skal have rigtig mange tak for alt det gode brød, du igennem de mange år har bagt til vore spilsammenaftner, og vi håber du forsat vil blive ved at bage mange år endnu.
Hjertelig tillykke Edel:
Lige til sidst her fra redaktion, så vil jeg også ønske Jer alle en rigtig god sommer og tak fordi I så trofast følger os på vores hjemmeside, så vi ses bare igen mandag den 19. august 2019 samme tid samme sted nemlig i Feldborg sognegård.
Sommerhilsen fra Anna Grethe
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Harmonikatræf i Øster Jølby på Mors:
Så er der atter gået et år, og det blev uge 22, og derved var det tiden for træffet i Ø. Jølby skulle løbe af stablen. Det var som sædvanlig i rigtig fine omgivelser. Camping var på sportspladsen, hvor der også var et fint spilletelt opstillet, men det blev desværre nok ikke fuldt udnyttet på grund af det dårlige kolde vejr både torsdag og lørdag. Selve de programsatte grupper spillede i Midtmors Hallen fra torsdag aften og til lørdag aften sent, så der var nok at få tiden til at gå med.
Feldborg med venner var på scenen Fredag kl. 16.30 og åbnede dermed træffet fredag. Det så i starten lidt tyndt ud med publikum men snart var dansegulvet fyldt op med glade dansere, og efter Feldborg fulgte mange gode musikgrupper, så træffet endte med at være godt besøgt fredag. Om lørdagen startede det med samspil ved Brugsen. Og kl. 12.- gik de første på scenen i hallen og de sidste omkring midnat. Så det var nogle trætte arrangører, der som helhed kunne være godt tilfredse md træffet. Der manglede måske lidt campister på grund af vejret, og lidt flere publikummer i hallen kunne heller ikke gøre noget.
Men ialt et rigtig hyggelig og godt træf, og kun ros til ledelsen for det store arbejde de gør sammen med mange andre frivillige hjælpere.
Feldborg med venner på scenen
Jytte havde også vundet i lotteriet
Samspil ved Brugsen
Træfhilsen fra Anna Grethe:
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Min blomstrende Azalea i maj 2019:
Så kom vi til maj og vejret har budt på hele paletten lige fra storm og sandfygning til nattefrost og lidt snebyger og temp. under 10 gr. i dagstimerne, men stadig ingen regn efter den tørre april mdr. (En gammel vending siger: Majs kulde giver bonden laderne fulde.) Så det må vi så håbe, der komme til at passe.
Men nu er varmen med lidt regnbyger vendt tilbage og det hele står grønt og nyudsprungen i haverne og på markerne.
Mandag den 20.maj 2019:
Det blev den tredie mandag med rigtig dejligt vejr med temp. over 20 gr.og spilsammen i Feldborg. Efter vi havde dækket bordene, stillet lyd op til musikken, gjort klar i bar og køkken, så var vi færdige til at gå i gang. Der kom 12 musikere, der skulle stå for underholdningen denne aften, der var 100 gæster til at høre på, og i serviceafdelingen var vi 10 personer, så ialt var vi 121 i sognegården.
Blomstertæppe fra Italien
Frode havde lavet spillelisten, som bar præg af den kommende sommer med forhåbentlig masser af sol og blomster, og vi begyndte med, En dør på klem, derefter fulgte Sommer i Danmark, Man skal aldrig sige aldrig, Solveig min sommersang, Hvide Sande, Isabella, I den gamle kastanie alle`Hvide roser fra Athen, Brevet, Johan på snippan, Sømand mon du drømmer, Man skal leve for hinanden, Åh stakkels jeg, På internet, Blomstrende Kastanier, Firetoget til Nashville, En dør til fantasien, Glem ikke dine venner og til slut på første del som sædvanlig Ålefiskerens Vals.
Så var der kaffepause og til kaffen fik vi serveret et dejligt stykke Edel kringle, alt imens vi nød kaffen, gik Dorthe rundt ved bordene og indsamlede ønsker fra publikum til melodier, som skulles synges i anden halvleg. Efter afrydning af kopper, uddeling af lotteri gevinster, var vi klar til sidste del af festen.
Vi begyndte med: Gyldenlakken, I huset derhjemme, Skamlingsbanken, Alperosen, Vær glad for hver dag, Sølvbryllupsvalsen, Lille sommerfugl, Livstræet, Fuglene letter mod vinden, Dagen i dag, Dejlig er sommernatten, Fem røde roser, Kvæser valsen, Jim og jeg var venner, Der hvor roser aldrig dør, og så var klokken næsten blevet 22,- og det var tid til afskedsverset og Skuld gammel wenskab, men inden da gjorde Erik opmærksom på at der var træf i Ø. Jølby på Mors her den 30.5 til den 1.juni og Feldborg skulle spille fredag den 31.5. kl 16.30, og han opfordrede alle, der havde tid og lyst til at møde op på træffet.
Det var så denne aften og en rigtig stor tak skal lyde til alle, der mødte op, Det trofaste publikum, Musikerne, Lydmand Torben, Edel for det gode brød, ag alle hjælperne, uden jer ingen spilsammenaftner.
Så vi ses igen den 17. juni samme tid samme sted nemlig i Feldborg Sognegård kl. 19.-
Rødtjørnen blomstrer:
Lige til slut vil jeg gerne dele et par foto med Jer, da Erik og jeg lige har været på en dejlig tur til Amalfikysten i Syditalien med Fly og Busturer på stedet, en hård men god tur. Vi gik på Citronstien højt oppe i bjergene med udsigt ned over byerne og havet. Vi var på sejltur til Amalfi by, på bustur i bjergene til Ravello og Scala hvor vi så kirken og et slot, derefter fulgte Vesuv og Pompeji også helt fantatisk og hårdt at komme op til kratteret på gå-ben. Også noget som var en stor oplevelse, var da vi sejlede til Capri øen, og blev kørt op ad bjerget og så Aksel Munthes hus med den flotteste udsigt.Vi havde en rigtig god tur, og meget anderledes, end det vi plejer at gøre. Der var også noget der imponerede os, og det var de dygtige italienske chauffører, der kørte os sikkert og roligt på de smalle veje i bjergene. Den sidste aften på hotellet blev vi forkælet med god italiensk musik leveret af en guitarspiller og een der spillede på bouzouki.
Fra Ravello og Maiori
Udsigt fra Citronstien Udsigt fra Vesuv ned over Napoli
Udsigt fra byen Annecapri ved Aksel Munthes hus
Majhilsen fra Anna Grethe:
.......................................................................................
Så er det påske, og vi er midt i april mdr.
Vi er kommet til april, og vi har haft nattefrost og solskin i 3 uger uden regn, så jorden er meget tørt i haven og på markerne, og nu trænger vi i den grad til vand, men vejrudsigten siger noget andet. Her i påsken bliver det fortsat fint solskinsvejr med temp. på omkring 18. gr. varme og ingen nattefrost, så nu er foråret er endelig kommet til Danmark.
Feldborg på scenen med fyldt dansegulv.
Den 6. april var der harmonikatræf i Mølhøjhallen ved Viborg, hvor bl. a. Feldborg var inviteret med. Det var et rigtig godt træf med mange gode orkestre, et humørfyldt danseglad publikum, og to gode lydfolk der bandt det hele sammen, så kun ros til arrangøren for træffet, som var Viborg Harmonikaklub.
Hanne i forgrunden, med Frode og Hans i baggrunden.
Jørgen, Gunner, Hans, Frode, Gunnar og Hanne
Vores gæstespiller Gunnar fra Hjørring:
Erik på trommer og glem ikke dine venner.
Feldborg Harmonikaklub fejrer 17 års fødselsdag.
Mandag den 15. april 2019:
Så blev det den tredie mandag i april, og det var atter tid til spilsammen i Feldborg, og det var jo en hel særlig aften, da klubben kunne fejre sin 17 års fødselsdag. Til festen kom der 99 gæster, der var 16 musikere, der skulle stå for underholdningen, og til at servicerer var der 12 hjælpere, så alt ialt var vi 127 personer i sognegården.
Erik havde lavet spillelisten: Og vi begyndte med en rigtig forårssang: Velkommen lærkelil, derefter fulgte, Det var dejlig i huset derhjemme, Guldkorset, Visne roser, Lille frejnede Louise, Når de lyse lærker synger over Danmark, Et brev betyder så meget, En dejlig dag, Åh lille blomst, Carl Philips Vals, Kom maj du søde milde, En smule fred, Så ser vi altid lyst på livet, Nina kære Nina, Malaika, Lykken kommer lykken går, Raquel Rastenni Potpourri, Eviva Espania og til slut på første del Ålefiskerens Vals.
Fødselsdags boller
Fødselsdags lagkager
Så var der kaffepause og traditionen tro, når vi har fødselsdag, fik vi til kaffen serveret boller og lagkage. Imens de fremmødte nød kaffen, gik Dorthe rundt ved bordene og indsamlede ønsker til melodier fra sangbogen, som vi skulle synge efter pausen. Efter afrydning af kopper og uddeling af lotterigevinster, var vi klar til at tage fat på sidste del og festen.
Vi begyndte med at synge fødselsdagssang for Per, som også er en af vore trofaste gæster,og derefter startede vi med ønskerne fra publikum: Vi begyndte med: Jeg elsker den gamle den vaklende rønne, Jeg er sigøjner, Send en hilsen hjem, Fuglene letter, Dagbogen, Nyboders pris, Velkommen til Vestjylland, Barndomstiden, Glem ikke dine venner, Fem røde roser, En sømand har sin enegang, Du og jeg vil altid være venner, Sorte Rudolf, Skagens solnedgang, Kald det Kærlighed, og så var klokken blevet næsten 22,- og det var tid til afskedsverset og Skuld gammel wenskab.Endnu en dejlig spilsammen aften var til ende, og rigtig mange tak til alle jer der mødte frem her til vor 17 års fødselsdag, og vi håber selvfølgelig, vi kan fortsætte mange år endnu. Stor tak til alle publikummer, til musikerne, til alle hjælperne og alle jer der iøvrigt giver en hånd med, uden jer var der ingen sammenkomst i sognegården.
Så vi ses igen den 20. maj samme sted samme tid.
Så er min Clivia sprunget ud
Aprilhilsen fra Anna Grethe: Og rigtig god påske.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Den 20.marts kl. 15.- havde vi haft 150.000 besøg på vores hjemmeside. Feldborg harmonikaklub siger tak til alle vore trofaste gæster.
Forårsblomsterne er langt fremme her i marts.
Så skriver vi marts måned på kalenderen, og da vejret sidst i februar viste temperaturer på over 10 plus grader håbede alle, at det ville blive tidligt forår med dertil følgende stor aktivitet i markerne og haverne, men sådan gik det ikke, da det har regnet næsten uafbrudt i 14 dage, og allerede nu har vi nået rekorden på den vådeste marts måned, hvor vi har fået over 100 mm regn og det hele har været gråt og trist.
I mandags skete så nærmest et mirakel, da vi så atter fik dejlig solskinsvejr og det fortsatte hel forrygende også om tirsdagen og det fik humøret til at stige.
Mandag den 18. marts 2019.
Det blev den tredie mandag, og det var atter tid til spil sammen i Feldborg. Vejret var som sagt fint, så det kunne ikke holde nogen hjemme. Til sognegården kom 103 publikummmer, der var 13 spillemænd og damer, der skulle stå for underholdningen, og til at servicere de fremmødte var der 11 hjælpere, så alt ialt var der 127 til stede.
Hans havde lavet spillelisten, som samtidig var et øveprogram til nogle af de melodier, som skulle spilles på træffet i Viborg den 6. april.Vi startede med: Glem ikke dine venner, derefter fulgte Flyv prinsesse, Sig ikke nej, Alle er vi sømænd, Tag nu og ring, Mor dine øjne, Blomstrende Kastanjer, Du lille fugl bag min rude, Liljer, Farmors Havehus, Blue Hawaii, Man skal leve for hinanden, Sømand mon du drømmer, Jeg går på stien på vej til Evert, En lille ring af guld, Goodnight my love, Kristina fra Vilhelmina, Pigen og hårbåndet, og til slut på første halvleg som sædvanlig Ålefiskerens Vals.
Så var der kaffepause, og til kaffen fik vi serveret et dejligt stykke krydderkage fra Edel. Imens vi drak kaffe, gik Ø. Larsen som sædvanlig rundt ved bordene og indsamlede ønsker til de melodier, som vi skulle synge efter pausen. Efter afrydning af kopper og uddeling af lotterigevinster, var vi klar til at tage hul på sidste del af festen.
Lige en buket fra min have inden vi starter.
Så var vi vist klar, og vi startede med: Den gamle gartner, Hjemmebrænderiet, 5 røde roser( en hilsen til Anne og Svend der lige havde haft krondiamantbryllup) Vi sang også et leve for dem. Anne og Svend hører ligesom med til vore spilsammmenaftner og er der trofast hver gang. Vi fortsatte med: Når jeg tænker på lille Alvilda, Den gamle skærslippers forårssang, Mølleåen, Vore allerbedste år, En dør til fantasien, Hele ugen alene, Perleporten, Livstræet, Jeg er sigøjner, Solveig min sommersang, Love my Tender, Sommernat i Froland, og så var klokken næsten 22, - og det var til at synge afskedsverset og Skuld gammel wenskab.
Stort tak til alle der kom i sognegården til denne spilsammenaften, det gælder alle, det humørfyldte publikum, de muntre musikere, lydmand Torben, hjælperne, og alle de der ellers giver en hånd med.
Næste gang den 15. april fejrer vi jo vores 17 års fødseldag, og da vil vi traditionen tro servere boller og lagkage, så vi håber, at rigtig mange møder op og vil fejre fødselsdagen sammen med os.
Så er der kun tilbage at skrive, vi ses igen næste gang den 15. april samme tid samme sted.
Hvis nogen skulle få lyst til at komme til Brunshåb ved Viborg lørdag den 6. april vil Feldborg med venner spille på scenen kl. 17.20.
Marts hilsen fra Anna Grethe
Første uge i marts var vi på Tenerife, hvor vi havde en dejlig udsigt fra vores Altan.
------------------------------------------------------------------------------
Feldborg Sognegård Februar 2019:
Så er vi kommet til februar, og vi går mod lysere tider. Det har været rigtig fint vejr med blå himmel og plus grader på termometeret det meste af måneden, og det ser fortsat godt ud, så forhåbentlig slipper vi for frost, sne og kulde, og det er jo godt for både trafikken og vores varmeforbrug.
Siden sidst er der sket det fantatiske, at Danmarks herrelandshold i håndbold gik ubesejret gennem hele turneringen og vandt fortjent VM guldet.
Kommer man til nyhederne i radio og tv, er det ligesom at se en masser genudsendelse igen og igen, det gælder f. eks Donald Trump der løber panden mod den Mexicanske mur og Theresa Mays Brexit.
Indenfor det politiske her i Danmark har der først været diskusion om at nedlægge regionerne, en rigtig dårlig ide, da så alle beslutninger for bl. a. sundhedsvæsenet træffes uden indflydelse for ydre områderne og det således bliver et københavner projekt med embedsmænd ved roret. Dernæst har der så været en ophedet debat om at ændre pensionsalderen for særlig nedslidte arbejdere, så efterhånden er det blevet hel træls at høre på, man fornemmer tydeligt, at der snart er valg.
Så kom vi endelig til ulven, som ikke kan nævnes, uden at vi også hver gang skal se billedet, hvor ulven skydes.
Endelig en Nyhed mere, en af de lidt morsomre af slagsen fra Fur, med det omtalte gelænder og så den selvbestaltede Gelænderbande.
Mandag den 18. februar 2019:
Efter at bordene er dækket nydes der en kop kaffe.
Leo og Egon er klar ved kassen.
Så blev det den tredie mandag her i februar måned og det var tid til spilsammen aften og efter de sædvanlige gøremål, var vi parate til at tage mod gæsterne. Der var 93 fremmødte publikummer i sognegåden, der var 13 spillemænd og damer, der skulle stå for underholdningen af gæsterne i de 3 timer forestillingen varede, der var 9 hjælpere til at servicere, så alt ialt var vi 116 samlet her i februar.
Erik havde lavet spillelisten: Vi begyndte med Hallo Mary Lou, derefter fulgte Snevalsen, Man skal leve for hinanden, Tro håb og kærlighed, Liljer, Rosa på bal, Åh lille blomst, Du og jeg vil altid være venner, Glitrende hav, Hun mistede den i nat på Dangleterre, Så går min tanke hjem, Blue Hawaii, Sommer sommer, Det kan da godt være a lowter lidt af fisk i daw, Sail along silvery monn, You are my sunshine, Hvide roser fra Athen, Manden på risten, og så til slut på første halvleg som sædvanlig Ålefiskerens vals
Yrsa har styr på kaffen og det hele.
Dejlige fastelavnsboller fra Edels bageri.
Så var der kaffepause og til kaffen blev der severet fastelavnsboller som Edel havde bagt, ja sikke et stort arbejde og tusind tak skal du have for det. Imens vi drak kaffe gik Ø. Larsen rundt ved bordene og indsamlede ønsker til melodier, som vi skulle synge efter pausen. Efter afrydning af kopper på bordene, og uddeling af lotterigevinster, var vi klar til anden halvleg.
Vi begyndte med: Gyldenlakken, derefer fulgte Vore allerbedste år, Pigen og søndenvinden, Afmønstring, Skagens solnedgang, Nu går våren gennem Nyhavn, Violer til mor, Vær glad for hver dag du har, Fuglene letter mod vinden, Gilleleje valsen, Træskovalsen, Perleporten, Dagbogen, Fem røde roser, Åbent Landskab, og så var klokken næsten blevet 22,- og det var tid til afskedsverset og Skuld gammel wenskab.
Og det var så denne spilsammen aften og stor tak skal I have alle Jer der mødte op her i Sognegården med godt humør, så vi kunne få nogle dejlige timer i hinandens selskab. Takken gælder alle, publikum, spillemænd og damer, Lydmand, og alle hjælperne uden jer var der jo ingen sammmenkomst.
Vi håber at I kommer igen næste gang og tag endelig gerne flere med, da vi har masse af pladser.
Så på gensyn igen den 18. marts 2019 samme tid samme sted.
Forårsblomsterne er fremme.
Februarhilsen fra Anna Grethe
------------------------------------------------------------------------------
Grønne marker her i Januar 2019
Solskin over Borbjerg Møllesø i jan 2019.
Så blev det januar 2019 og vi fik sagt farvel til 2018. Så rigtig godt nytår her fra Feldborg Harmonikaklub til alle de der følger os til vore spilsammenaftner, og vi håber at 2019 bliver et ligeså godt år med rigtig mange publikummer og musikere.
Lidt om hvad der er sket siden sidst af både sorger og glædelige begivenheder og som er tilfældig når de rammer, hvis man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
I december så vi en meningsløs ulykke på Hodsagervej, hvor en 41 årig kvinde og hendes 9 årige søn + yderlig en lille pige på 7 år blev dræbt, da de blev påkørt af en spiritus billist.
Så var der den frygtelige togulykken ved Storebælt hvor 8 uskyldige personer blev dræbt i togvognen da et modkørende godstog tabte en tom trailerog ramte dem. Begge disse ulykker har berørt os dybt, og vi forstår det jo ikke, hvorfor det skulle ske.
Sidst vi var i Feldborg til spilsammen havde jeg den glæde at Kr. Ø.Larsen forærede mig en bog, som der lige var udkommet med tiltlen:
MEIN LIEBER KRISTIAN
En rigtig rørende bog der handler om kærligheden mellem Kristian og Margarete og de breve hun skrev, da hun som flygtning blev sendt tilbage til Tyskland efter krigen.
Samtidig følger vi også en lille dreng Horst, som også kom til Danmark som flygtning, og hvordan det senere gik ham.
Efter megen besvær kom Margarete endelig tilbage til Danmark og til Kristian, og de levede deres liv sammen i over 50 år. Bogen beskriver derefter Ø. Larsen`s liv opdateret til nu, hvor han er 97 år.
En rigtig god bog der fortæller, hvordan vi behandlede de tyske flygtninger efter at krigen sluttede i 1945.
Og så var der Dronning Margrethes Nytårstale, hvor hun bl. a. opfordrede os til at vise mere nærvær og ind imellen glemme de digitale medier. Ligeledes skulle vi passe på med at forvalte de midler i ordentlighed, som man havde fået ansvar for, og ikke fristes til at berige sig selv. (Måske tænkte hun på Danske Bank med det hvide vasketøj for mange milliarder og Brittas eventyr med de 111 mill.) men det gælder jo for os allesammen her i livet.